dku-living - DKU WoodWork - Plankeborde - Møbler - Interiør - Nordisk living - specialdesignede møbler

Historien Om DKU Living – Det Startede Med Et Plankebord

juli 29, 2020

Historien Om DKU Living

DKU Living som før hed DKU WoodWork får du her historien bag fortalt af Dan Ulletved Krabbe på en helt tilfældig dag i sommeren 2020.

Det startede med at kæresten havde snakket om et bord. Et plankebord, som hun ønskede sig dybt. Dette var længe inden disse borde kunne findes herhjemme i Danmark.

Dan fortæller videre: Jeg fandt nogle planker ude på et lokalt savværk, og havde ingen høvle og maskiner som jeg har i dag. Jeg lånte en excentersliber af mine svigerforældre og brugte timevis på at lave et plankebord. Jeg forærede bordet som en overraskelse på en årsdag til kæresten.

Bordet blev ret godt og jeg havde selv svejset selv stellet. Det havde jeg ikke prøvet før, så spurgte rundt og fik gode tips, samt lånte jeg et svejseapparat.

Vi havde et vennepar, som blev helt forelsket i bordet, det var nyt, moderne og anderledes og de ville også have et, så havde de et vennepar som også ville have et.

Nu Bredte Ringene Sig I Vandet

Vi havde selv et sofabord, som jeg også havde lavet selv. Jeg lavede et mere og lagde det op på min Facebook og skrev: ”Se hvad jeg har lavet” og så gik det helt amok. Alle spurgte om jeg kunne lave et til dem, og det blev til, at jeg optog ordrer og gik i gang. Sådan startede det hele ved at ringene bredte sig i vandet.

Der var jeg stadig studerende og havde ikke noget værktøj, jo forresten en skruemaskine og resten lånte jeg mig til. Jeg gik i gang. Efterhånden som der kom overskud blev der købt værktøj for dette, og sådan har det kørt siden, da jeg aldrig har villet låne penge og på samme tid ønsket at være vel vidende om, at jeg kan lukke i morgen uden at skylde en krone.

Det var starten på DKU Living

På et tidspunkt havde jeg så mange ordrer i bogen, at jeg måtte tænke rigtig godt efter. Jeg har aldrig regnet med, at skulle være selvstændig, men fik gået alt igennem med en kammerat, der er jurist, og tog chancen og skabte DKU WoodWork.

Det var i 2014 at firmaet blev oprettet og her i 2020, at jeg valgte at gå all in med endnu flere produkter, og derfor blev navnet ændret fra DKU WoodWork til DKU Living. Så nu gik der for alvor sport i det.

Tendenser Fra Udlandet

Min bror boede i USA på det tidspunkt. Han holdt øje med og fortalte mig om tendenser, som slet ikke fandtes i Danmark på det tidspunkt, hvor jeg startede op.

I dag holder jeg selv øje med tendenser, men det er jo blevet stort herhjemme nu. Der hvor især holder øje er stadigvæk USA, influencers og andre på Instagram og facebook. Så ser og inspireres jeg fra USA eller Sydeuropa, men det er udelukkende som inspiration, hvor jeg selv udvikler mine egne ideer fra disse input.

Custom Made Møbler

Det er det bedste og her er jeg i mit es. Det at kunne få noget som ingen andre har er noget helt særligt.

Det foregår sådan, at kunden kommer ind enten forberedte eller uforberedte. Det starter altid med valg af træsorten. Hvad kan de lide og herfra kommer vi videre på en træsort som eksempelvis eg, der kan tones i nuancer, så finder vi ud, af hvad de kan lide af farver, hvad har de i forvejen derhjemme, hvad har de af gulve, på væggene, andre møbler mv. Vi prøver at finde ud af præcis, hvad de kan tænke sig sammen. Så skal størrelsen af bordet findes, hvor mange skal der sidde på hver sidde af bordet, skal det være med mulighed for forlængelse og hvilket ben/stel ønsker de.

Så vi går simpelthen det hele igennem fra start til slut

omkring, hvordan deres bord skal være. Herudover snakker vi også altid struktur på bordet, skal det være en vild med revner eller en med en finere finish, store eller små knaster noget med huller som bliver fyldt ud, vi arbejder os hen på, hvad de ønsker sig. Jeg viser en masse eksempler. Værkstedet besøges og jeg viser eksempler, så man kan se de forskellige muligheder i forvejen, og at det netop ikke lige er noget, som jeg hiver ned af hylden, men er helt unikt mine kunders valg af bord, som det eneste af slagsen, sammensat med deres ønsker. Produkt fra start til slut vises i processen, når jeg går i gang.

Process & Tidshorisont

Process fra den dag mine kunder giver mig ordren går der 4-6 uger inden bordet er klar, afhængig af projekt og om vi har deres valg af træsort hjemme. Er det et epoxy projekt tager det længere tid, da der er flere støbninger og processer med dette, så 4-6 uger, men nogle gange ved helt specielle ordrer op til 14 uger.

Vi sender altid billeder fra start. Først af plankerne når de kommer hjem, mange kan slet ikke forestille sig det skal blive et bord, når de ser de rå planker. Derefter sendes billeder af process undervejs. Så man får den her oplevelse af, at bordet går fra jord til bord. Fremstillingen og alle de mange processer. Det giver en helt anden værdi for kunden. Der er ikke 2 planker der er ens.

OG… Der er ikke noget som hedder en guideline for at sådan laver man et plankebord. Planker kan selvom de kommer fra samme stamme være helt forskellige.

Stole Hos DKU Living

Stolene kom ind for 3 år siden, da en sælger kom forbi, der ville sælge mig nogle færdige bordplader. Det var jeg selvfølgelig ikke interesseret i, men så spurgte han, om jeg solgte stole også. Det havde jeg haft tanke på, men var ikke kommet videre med. Han havde nogle i bilen, som jeg kunne se, og det gik vi straks i gang med. Jeg fandt nogle, som passede rigtig godt til mine borde, så det var der, at jeg begyndte at have stole med i sortimentet, senere har jeg været på en del messer herunder Formland, og har siden fundet stole i udlandet, som ikke ses herhjemme og som konkurrenter ikke har. dette for at skille mig ud og have det andre ikke har. Det er hvad jeg bygger det hele på. Man kan ikke kalde en stol unik, men det at have en stol som naboen ikke har. Jeg har nu et lille og rigtig godt sortiment af stole.

Se stole fra DKU Living HER >>>

Akustikpaneler hos DKU Living

Det startede i 2019 med akustikpaneler. Jeg kan ikke huske, hvor jeg så det, men jeg synes det så ret fedt ud. Og da jeg så, at det var en akustik løsning, der blev det først interessant. Så startede et stort arbejde med at lave det rigtigt, og så de virker effektivt og til en pris som gavner både kunden og mig Udbuddet var på det tidspunkt i et meget højt prisleje eller meget lavt, hvor det sidste var en mindre god kvalitet. Jeg ønskede at lave en høj kvalitet, så lige at finde en løsning på det at have en høj kvalitet og til en fornuftig pris tog et år at udvikle, så det var først her i starten af 2020, at jeg havde akustikpaneler klar.

Overvejelser Om Akustikpaneler

Hvad er godt og hvad er skidt. Skal det være massivt, fineret og hvor får jeg de bedste materialer. Når det er massivt træ er der altid en lille chance for, at det buer. Den mindste lille bue ødelægger det hele.

De bliver lydtestet, så der er derfor en dokumenteret lydtest på vores akustikpaneler, hvor man som kunde kan få denne også.

Akustikpaneler har alle nu, så nu er jagten gået ind på mit næste projekt. Hvad er det næste ? Det har jeg i støbeskeen, så det tager vi en anden dag.

Se DKU living akustikpaneler HER >>>

Min farfar lavede ægte franske stilmøbler med træsorter, som jeg  næsten vil give min højre arm for at få lov at arbejde med.

Palisander altså den rigtig lækre palisander og rosentræ. Træsorter der i dag ikke er til at få fat i, da de er så truede, at de ikke er til at komme i nærheden af. De var vanvittigt flotte de møbler. Vi ser dem indimellem i familien bla på Lauritz.com. Mine forældre har også nogle af min farfars møbler stående. Det var lidt vildt med det eftermæle fra min farfar, Værkstedet stod der i mange år, også efter han stoppede, der legede vi gemme og fangeleg,  når vi besøgte min farmor, som børn.

Det program – Fantastiske Fund, som jeg var med i i 2015 sæson 4, hvor de lægger meget vægt på at lave en butterfly til bordene.

Jeg laver en buttterfly, som jeg hugger ud med et stemmejern, og så har jeg en håndsavet butterfly som passer spot on ned i hullet. Det er en kosmetisk detalje på oversiden af bordpladen. I gamle dage brugte man netop butterflyen under bordet for at fiksere træet, så det kan give sig give sig eller trække sig. Det er ikke nødvendigt længere, da man i dag kan ovntørre træ, men ikke kunne dette  i gamle dage. Jeg bruger butterflyene i dag på oversiden som et rent kosmetisk design fordi det var noget min farfar gjorde – jeg har også noget af hans værktøj, og det virker stadigvæk, det er sjovt at have noget, som han har arbejdet med for 70 år siden, og som jeg kan bruge den dag i dag. Det er en lidt sjov historie føler jeg.

Drømmen Bag

Efter jeg startede firmaet, har det været en drøm at få en butik, men jeg er ikke en sælgertype. Så åbnede en butik i Nørregade i Odense, men havde værksted andet sted i Odense. Jeg voksede ud af at have værksted hjemme i huset, i kælderen og på terrassen. Jeg lejede 20 kvm rum i et lagerlokale, og så fik jeg det da ud af huset, men fik stadig brug for mere plads. Jeg overtog mere og mere af pladsen i lagerlokalerne, som jeg havde lejet mig ind i på Vestre Stationsvej, hvor jeg blev, til jeg havde overtaget over 400 kvm.

Headhuntet Til Drømmejob

I 2016 blev jeg så headhuntet ud til en skole i et drømmejob, med forbehold for halv tid. Der var jeg i et år og efter et dette år gik jeg op til min chef og sagde op, så jeg kunne gå i gang med firmaet fuldt ud i oktober 2017. Så tog det fart og jeg levede sparsommeligt og vendte hver en 25 øre, så jeg kunne hælde alt i firmaet og få mig de rigtige maskiner og udvide. Jeg fandt butikken i Nørregade og fik en god pris med udlejer og på det tidspunkt kunne jeg også lønne mig selv. Det blev så godt. Vi lavede lokalet om i 3 måneder og fik også indkøbt interiør og andre ting som man ikke kan finde i de klassiske interiør forretninger.  Jeg vil have noget som skiller sig ud, så folk kommer til mig, når de vil have noget specifikt og unikt.

Lamper Hos DKU Living

Messinglamperne kom jeg i samarbejde med en, som fik lavet noget i udlandet. Jeg fik lov at opkøbe hans rettigheder til disse, og der er 50 nummererede lamper og så kommer der ikke flere.

Jeg prøver netop at finde sådanne ting hele tiden.

Mine bordben / stel får jeg lavet ved min smed. Jeg gennemgår disse med ham i designfasen, så jeg ved, om det kan lade sig gøre.  Mange spørger ind til de unikke stel, de kan i øvrigt også købes til et bord, som man har i forvejen.

Motto: hvorfor nøjes når du kan få det som du vil!

Det er ,hvad jeg prøver på at give alle mine kunder, de kommer ind og får noget, som de ikke kan få andre steder. Mine møbler er ikke dyrere end hos de mange møbelhuse, så hvorfor ikke få noget, der er helt ens eget.

Oppe i tiden med personlighed i møbler:

Tillid fra kunder, som jeg føler den, er så fedt, at de har til mig. Og at få lov at lave et produkt fra bunden med mine egne hænder. Det der betyder sig allermest er kundens reaktion, når de får det, som de præcis har drømt om. Det driver det hele for mig.

Hvor står du om 5-10 år ?

Jeg har ikke andre planer, end det jeg gør i dag. Jeg behøver ikke at være en kæmpe virksomhed, som bare står og “”spytter borde ud på samlebånd, det har aldrig sagt mig noget. Det er jeg ikke interesseret i. Jeg vil hellere, at vi er som nu, hvor vi er mig til at lave bordene og ikke behøver at have andre ind, hvis jeg kan blive ved sådan, behøver jeg ikke mere, men over tid kunne det da være rart at være 2 til at skabe bordene.

Jeg har også hørt at det skulle være rart at holde ferie, slutter Dan af med et glimt i øjet.

Har du fået lyst at besøge DKU Living, så finder du vores kontaktoplysninger HER >>>